Her er fem tommelfingerregler for hvordan det nye komma sættes. I det sidste, samlede regelsæt fra Sprognævnet kaldes det at man vælger startkomma fra.
Disse regler vil dække stort set alle de situationer man normalt vil komme ud for, og det gør ikke så meget med de sidste. Kommaer er slet ikke så vigtige som man skulle tro efter hvor meget energi de kan trække i den offentlige debat.
Bemærk at de fem regler alle illustrerer det de selv siger.
Den unge mand skyndte sig ned gennem gyden fordi han blev forfulgt af den såkaldte kammerat som han havde mødt tilfældigt på en bar hvor han var gået hen for at få sig et par stille natbajere.
Da det for længst var blevet mørkt fordi klokken var mange, var han flere gange lige ved at snuble i den snævre gyde.
Det lykkedes ham at komme helskindet gennem gyden, så han skyndte sig derfra at løbe ind i en baggård.
Der opdagede han at han blødte fra et sår på hånden, og at han havde et stort, blåt mærke på den ene ankel.
Somme tider kommer man ud for indskudte sætninger. De håndteres på to forskellige måder.
Hvis indskuddet ikke er nødvendigt og altså har karakter af en tilføjelse, skal der komma både før og efter.
Min ene bror, der forresten fylder år i oktober, har lige fået en ny computer.
Hvis indskuddet er nødvendigt (nærmest definerende), skal der kun komma efter.
Min ene bror som hedder Klaus, har lige fået en ny computer.
Der er flere brødre hvorfor det er nødvendigt at angive hans navn.
Mellem to sideordnede bisætninger kan man udelade kommaet hvis bindeordet ikke gentages.
Han kunne slå sig hvis han ikke så sig for, eller hvis han gik for hurtigt.
Han kunne slå sig hvis han ikke så sig for eller (han) gik for hurtigt.
Der er noget der kaldes sætningsknuder. De optræder hvor sætningsled fra flere forskellige sætninger vikles sammen. Den enkleste måde at kommatere dem korrekt på er ikke at sætte komma:
Det synes jeg du skulle gøre.
"Det" er genstandsled i sætningen "du skulle gøre det".
Det er en misforståelse at det nye komma ikke er grammatisk. Som man vil se af ovenstående kræver det lige så godt kendskab til grammatikken som det gamle: Man skal kunne skelne hoved- og bisætninger.
Man kan måske kende bisætningerne på at de altid indledes med et bindeord. Hvis man kender dem, kender man også automatisk bisætningerne. Hvis man er i tvivl, kan man benytte sig af en sikker test:
Et biord kan aldrig stå mellem grundled og udsagnsled i en hovedsætning. Det kan det godt i en bisætning. Her er nogle eksempler med "ikke" som er det ord man som regel foreslår til den test, men mange andre biord kunne bruges lige så godt. Nogle af sætningernes indhold bliver til vrøvl når der puttes et "ikke" ind, men se lige bort fra det. Det gælder om at se hvilke der er grammatisk korrekte. Sætningen "Huset malede haven skæv" er f.eks. grammatisk helt korrekt selvom indholdet er noget sludder.
Han skyndte sig hjem fordi han var sulten.
Han ikke skyndte sig hjem fordi han var sulten. (fejl)
Han skyndte sig ikke hjem fordi han var sulten. (okay)
Han skyndte sig hjem fordi han ikke var sulten. (okay)
Han skyndte sig hjem fordi han var ikke sulten. ('okay')
Man kan måske også kende forskel fordi hovedsætninger kan stå alene, mens bisætninger ikke kan.
Han skyndte sig hjem. (okay)
Fordi han var sulten. (fejl)