Bertel Lund Hansens hjemmeside

Udtalelser

Lis Lysholm om Tiscali

(fra Berlingeren den 27/4-2003)

Men hun erkender, at selskabts service har været dårlig.

Hun siger, at Tiscali har været alt for dårlige til at kreditvurdere deres kunder, og at de derfor har fået mange dårlige betalere ind. I øjeblikket forsøger Tiscali at hente de penge ind, de mener, de har til gode, gennem et inkasso-firma.

»Som kunde ville jeg være glad for, at en sag går til inkasso, for så får man en uafhængig instans til at se på sagen, hvis man ikke har kunnet komme igennem hos os,« siger Lis Lysholm.

Lis Lysholm udtalte sig om firmaet Intrum Justitia

(Lad os lige læse lidt om denne uafhængige instans)

80 mio. kr. sporløst forsvundet i det børsnoterede inkassofirma.

Når almindelige dødelige får rod med betalingerne, kan de blive sendt til inkasso. Men hvad gør inkassofirmaer, når de selv har rod i regnskaberne?

Det spørgsmål svæver nu over det svensk-kontrollerede inkassofirma Intrum Justitia, der med 2700 medarbejdere i 21 lande sælger inkassoassistance for omkring 2,5 mia. kr. hvert år.

For et par uger siden måtte selskabet, der sidste år blev børsnoteret af venturefirmaet Industri Kapital, meddele, at der mangler 80 mio. kr. i selskabets kasse.

Det bliver værre endnu. Peter K. Nielsen skrev i debatgruppen dk.videnskab.jura (og jeg har rettet sproglige fejl):

Message-ID: <40c881b8$0$170$edfadb0f@dread11.news.tele.dk>

Hej NG

I forlængelse af den anden tråd jeg startede skal I alligevel have afslutningen på sagen. Jeg synes den illustrerer en useriøsitet der grænser til det ulovlige.

Kort fortalt fik min samlever en regning på Kr 33000 som angiveligt skulle være penge hun skyldte Dansk almennyttigt Boligselskab, og gælden skulle være stiftet den 9/10/87
Der var ingen dokumentation for hvordan gælden skulde være opstået.

Jeg ringede til IJ og talte med en (i starten) venlig dame. Hun forklarede at det var noget med en lejlighed der var fraflyttet med store istandsættelsesomkostninger. Jeg forklarede damen at jeg ikke kunne forstå at min samlever skulle skylde DAB penge og fik svaret at hun skam da i følge de papirer hun sad med foran sig, var blevet dømt til at betale 24591,29 kr., og resten var 5 års renter. Jeg svarede at jeg ikke mente man kunne blive dømt til noget som helst uden at være stillet for en dommer, hvortil damen svarede at ifølge hendes papirer var det en udeblivelsesdom. Nu vidste jeg at min samlever aldrig har stået på exmandens lejekontrakt og aldrig har skrevet under på et stykke papir til DAB, og det forklarede jeg hende så, samtidig med at jeg gjorde opmærksom på at hun på det tidspunkt hvor gælden var opstået i København, boede i Silkeborg.

Pludselig kunne hun godt se at det hele var en fejltagelse, og at vi bare skulle glemme det. Jeg bad hende om at sende det skriftligt at vi ikke skyldte nogen penge da vi jo nødigt ville stå i en tilsvarende situation senere. Damen mente at et seriøst firma aldrig ville tage den sag op med os igen, og her kom jeg vist til at tabe en tudse og sagde at jeg måtte insistere på at få det skriftlligt da et seriøst firma heller aldrig ville fremsende et krav af den størrelse uden at vedlægge dokumentation, og at et seriøst firma heller aldrig ville påstå at de sad med en udskrift af en udeblivelsesdom foran sig medmindre det virkeligt var tilfældet. Sur blev hun men idag kom der et brev, og jeg citerer hele ordlyden:

Øverst gældens opgørelse derefter

Med henvisning til telefonsamtale med Deres mand dags dato kan vi hermed bekræfte at sagen mod Dem var en fejl. De er ikke på noget tidspunkt dømt i denne sag.

Vi har nu rettet fejlen og skal beklage mange gange

citat slut.

Jeg spekulerer bare på hvor mange der bliver bange når de sidder og siger at de sidder med en domsudskrift og så bare indgår en afdragsordning.


Om mig selv

(med originalernes stavemåde)

At nogen mener Bertel er sjov, med hans skæve indlæg, er bare tragikomisk. Jeg har ikke noget mod Bertel personligt, kun han totale mangel på respekt for andres meninger, med indlæg til debatter, der fører dem langt ud i sovsen.

- Verner verner(at)post9.tele.dkvæk, <34c137ad.23981329@news.inet.tele.dk>

 

Det er vel ikke sværere for Bertel end for andre at lære at opføre sig ordentlig.!
Hvis det ikke var fordi han altid står på spring for at spille "klog" i enhver sammenhæng, med en slagterhunds frækhed og en fiskerkones sprogbrug, (samtidig med at han åbenbart skal behandles med _underdanig_ respekt) havde jeg ignoreret ham for længe siden.

- John Hewalo john.hewalo(at)get2net.dk, <353CEADF.42B6D9A0@get2net.dk>

 

Nu må du ikke være så hård ved gamle Bertel, sådan har han opført sig seneste fem år jeg har været med her, så det kan ingen lave om på ... gamle Bertel kan godt li, at sludre med, være lidt synlig ... spille lidt klog, men det er der ikke ret tit nogen der bli'r klogere af ...
En nødløsning er et killfilter ...

- Find Clausen findclausen (at) photopress.dk, <hu6k1us522vp10bte4v98ln5t2nm5ed4gu@4ax.com>

 


Om opdragelse

Klart - når de før omtalte forældre vander deres ånds kamel med en suppe bestående af ekstrabladet, stjernetegn, familie journalen, giro 413, BT, se og hor, romanbladet og lokkehjulet, vil den intellektuelle båndbredde blive så smal, at det tager adskillige minutter at indlæse livets webside.

- Svend Erik Jensen, kandidat til Moldauprisen '97


Om HTML

Anyone who slaps a "this page is best viewed with Browser X" label on a Web page appears to be yearning for the bad old days, before the Web, when you had very little chance of reading a document written on another computer, another word processor, or another network.

- Tim Berners-Lee in Technology Review, July 1996


Om lærere

Få statslige midler gives bedre ud end dem, der anvendes til gennem videreuddannelse at gøre lærerne dygtigere og til gennem forskning at gøre både lærernes uddannelse og videreuddannelse og arbejdet i skolen mere velfunderet.

- Erik Jensen, 2000

Den Kundskab, som man giver Lærere, er en Kilde, der strømmer til andre, en Kapital, der strax bærer Rente for Mangfoldige.

- Monrad, 1864


Om folkeskolen

... Lærer man virkelig ikke sådan noget i folkeskolen?

[Smøger ærmerne op ...]

Ser du, da jeg gik i skole var der flere dansktimer på skemaet om ugen end i dag (var det 8?). De var på 50 minutter hver.

Idag er der 6 timer om ugen, og de er kun på 45 minutter.

Desuden er det normalt at 75 % af børnene tager en uge på ferie med deres forældre uden for skoleferierne. Enkelte er af sted i 14 dage.

Derudover skulle vi kun lære "almindelig" dansk, og vi stillede ikke spørgsmål af typen "Hvorfor det?" når vi fik at vide at vi skulle lære grammatik. Vi gjorde det bare (de af os der kunne).

I mellemtiden er dansk som skolefag blevet pålagt en mængde nye discipliner, ting der alle har med sprog og udtryk at gøre, men som bestemt ikke gør det nemmere at få de 45 minutter til at slå til. Det drejer sig om mange litteraturgenrer (tegneserier, triviallitteratur o.s.v.), interviewteknik med lyd og billede, brug af computer, fotokopi og meget mere.

Børn og unge mennesker tilbringer ikke så lang tid sammen med deres forældre som vi gjorde. Den voksne sprogpåvirkning har derfor ikke så stor gennemslagskraft, så meget mere som unge har en (sommetider alt for) høj selvtillid.

Når du derudover husker på at folk i dag skriver og udtaler sig, folk som aldrig nogensinde for tredive år siden havde vovet at åbne munden ...

... så er det faneme et imponerende stykke lærerarbejde der gør at vi ikke er endt i en ren katastrofe - endnu!

- Mig selv, 1998