Sæt ny størrelse på mange billeder automatisk
Jeg gennemgår et eksempel hvor man vil begrænse den
længste side til 820 pixler, men man kan selvfølgelig
vælge et vilkårligt andet tal.
- Åbn programmet.
- Tryk B (står for "batch-kørsel" som betyder at mange
ting ordnes automatisk).
Et nyt vindue åbnes: "Batch conversion".
- Vælg "Batch conversion" nede til højre.
- Sæt hak i "Use advanced options".
- Klik på "Set advanced options".
Et nyt vindue åbnes: "Set for all images".
Højre side:
- Sæt hak ved "Save files with original date/time" nederst.
Venstre side:
- Sæt hak ved "RESIZE".
- Sæt prik i "Set new size".
- Sæt prik i "Set long side to" og skriv 820 i boksen.
- Tjek at der er prik ved "pixels".
- Sæt hak ved "Preserve aspect ratio". Det sikrer at billedet
ikke bliver klemt eller strakt på den ene led.
- Sæt hak ved "Use Resample function".
Hvis man vil, kan man gemme disse indstillinger som en fil
der kan genbruges næste gang. Det gøres med knapperne nederst.
- Tryk OK. Vinduet lukkes. Tilbage til "Batch conversion".
Højre side:
- Øverst finder man frem til de billeder der skal bearbejdes.
- Midtpå sætter man "Output directory" til det man ønsker.
Det er nemmest at gemme de ændrede billeder et andet sted
end originalerne. Så får man dem ikke rodet sammen.
- Tjek at "Output format" er JPG.
- Klik på "Options" og vælg hvilken procent du vil have.
Jo mindre procent, jo mindre fylder billedet, men jo
flere detaljer går også tabt. Jeg bruger 85 % til
billeder der skal ligge på nettet, men hvis man vil slette
originalerne, vil man måske bruge 100 %.
- Luk det lille vindue igen med OK.
Blandet højre og venstre side:
- Hvis det er alle billederne der skal behandles, skal man bare
trykke på "Add all". Ellers må man markere dem og trykke "Add".
- Til sidst trykker man på "Start", og så skulle operationen
gerne afvikles. Der kommer et vindue med beskeder, men det kan
man bare lukke. Bagefter finder man frem til den mappe hvor
billederne skulle lægges hen.
Hvis man har lavet én kørsel og laver én mere, sker der ikke
noget. Det skyldes at programmet konstaterer at billederne
allerede ligger der og ikke må overskrives. Man skal så atter
finde frem til og vælge de relevante billeder, for den indstilling
er glemt, og så skal man slette kopierne fra det første forsøg
(eller gemme i en ny output-mappe).