Hvis man har en samling billeder som skal bruges til et slideshow, kan man få det lavet automatisk med IrfanView. Eneste ulempe (indtil man selv lærer at styre det) er at opsætning og farver er valgt på forhånd.
Man åbner IrfanView og trykker T.Det åbner et nyt vindue hvor der til venstre er en filoversigt, og i den finder man frem til den mappe hvor billederne ligger.
Derefter klikker man i det højre vindue og trykker Ctrl-A hvilket markerer alle billederne. Man kan naturligvis også markere dem enkeltvis enten med mus eller tastatur.
Bagefter vælger man File fra menuen
og finder punktet
Save selected thumbs as HTML file....
Der dukker så et faneblad op med en del muligheder, men man behøver
i første omgang kun beskæftige sig med de to øverste. I den
første skriver man hvad oversigtsfilen skal hedde, og i den
nedenunder vælger man hvilken mappe hele det genererede
slideshow skal gemmes i. Både de originale billeder og de små
frimærker bliver kopieret dertil. Til sidst klikker man på
knappen Export på fanebladet.
Det er alt.
I anden omgang kan man selv prøve at lure hvilke fiksfakserier man ellers kan få adgang til på fanebladet.
PS. I mappen IrfanView/html/ ligger de HTML-filer der bestemmer hvordan oversigten og de enkelte billeder vises.