Bertel Lund Hansens hjemmeside

Internettets befolkning


Forskellige typer af HTML-forfattere

Der findes groft sagt tre slags folk, der laver hjemmesider:

  1. Den første gruppe er meget famlende i deres spæde forsøg. De holder sig primært til tekster, ganske simpelt fordi de mere avancerede ting overstiger deres evner. Den lykke, de føler, når en sølle side med et par tekstlinier er blevet placeret på serveren og hentet igen i deres browser, kan få tårerne frem i enhver garvet netbisse. Det er meget vigtigt ikke at tage modet fra dem. Selv en relativt uskyldig bemærkning, som er triviel i ens normale omgangskreds, kan bringe tvivlen frem i deres sind, og hvis først de mister modet, er det vanskeligt at overbevise dem om, at det kan nytte. Det bliver naturligvis ikke nemmere af, at man selv ved, hvor håbløst det er. Tal derfor altid kun opmuntrende til dem. Find de positive elementer, og ros for enhver pris. Herrestegud, de gør det jo så godt, de kan.

  2. Den næste gruppe er slet ikke så ringe. Her vil man se en hel del forsøg på at få noget brugbart til at fungere. Der vil ofte være billeder og frames, og enkelte prøver endda med lyd. Animationer er heller ikke helt ukendt, ja i det hele taget har de fat i alle de elementer, der hører til et ordentligt stykke arbejde. Det er også tydeligt, at der ligger en talentmasse, der blot skal opmuntres og udvikles. Her behøver man ikke være så forsigtig i sin kritik. Ikke alt for hårde ord, men vær ikke bange for at stille krav. De, der har rygrad, skal nok vide at leve op til dem. Der vil naturligvis være mange, der ikke hæver sig over det middelmådige, men de enkelte perler er rigeligt anstrengelserne værd.

  3. Så er vi hjemme! Her befinder vi os blandt gutterne. Her kan de andre forstå, hvad vi snakker om, og her kan vi selv få brugbar kritik og fiduser til, hvordan vi kan få krammet endnu flere effekter ned på vores sider. Fif til fintuning af systemet, så det kan afvikle endnu mere krævende opgaver, som naturligvis får hobens bambusmaskiner til at gå i knæ. Ideer til nye kølesystemer, så de enorme varmemængder kan blive borttransporteret. Nye programstumper med patches og add-ons, så man ikke skal være bundet af de ulidelige begrænsninger, som uforstående softwarefabrikanter stædigt bliver ved med at bygge ind i deres gnallede produkter. Drivere til alle mulige skærme og grafikkort, så man kan presse opløsningen endnu højere op for på den måde at få plads til endnu mere på en skærmside. Kort sagt, her har vi den hårde kerne, og her kræves specialviden og fingersnilde, som kun de færreste mestrer. Det er en ære overhovedet at blive optaget i denne inderkreds, og den højeste lykke at få en anerkendende bemærkning af en af de gamle.


Hvordan man bedst muligt fastholder læsernes opmærksomhed

Her er nogle simple råd, der sikrer, at du kan fastholde læsernes opmærksomhed og undgå, at de forlader din side alt for hurtigt:

  1. Musik

    Sørg for at starte noget musik automatisk. Det er allerbedst, hvis læserne slet ikke kan stoppe det igen. Husk at låse det i baggrunden, selv om de klikker sig ind på andre af dine sider. På den måde minimerer man risikoen for, at ydre begivenheder skal rive deres opmærksomhed væk fra det væsentlige. Det er ikke synderligt afgørende, om musikken rammer læsernes smag. Den skal nemlig snarere virke som en 'lydmur', der forhindrer udefra kommende påvirkninger i at nå deres bevidsthed. Det kan endda være en fordel, at de ikke er alt for begejstrede for musikken, for på den måde vil irritationsmomentet virke som et ekstra bånd på opmærksomheden, men det rummer naturligvis et risikomoment, man må overveje.

  2. Rulletekst

    Det er også en god ting, at en rulletekst bliver sat i gang som noget af det første. Her har Netscape et uomtvisteligt fortrin frem for IE. Dens rulletekst dækker nemlig helt af sig selv alle oplysningerne i bunden af skærmen. Derfor er det sikkert, at læserne får øje på den. Det er ikke så godt, hvis den først starter sent. Så har læserne nemlig som regel fået opsnappet de oplysninger, der interesserer dem, og risikoen for, at opmærksomheden glipper, og de begynder at klikke sig ind på andre sider, er overhængende. I den forbindelse kan det være på sin plads at advare mod en lille browser, der er ved at vinde frem. Den kan overhovedet ikke afvikle rulletekster, hvilket er en slem streg i regningen. Der er kun én ting at gøre ved det: Find dens svage punkter og sørg for at lave mange sider, som den ikke kan håndtere. Jeg ville umiddelbart gætte på at frames, Java og JavaScript var en farbar vej, men browseren er for ny til, at jeg kan give kvalificeret vejledning på det punkt. Det ville være ønskeligt med nogle tilbagemeldinger.

  3. Baggrunden

    Glem ikke at lægge en baggrund på. Det kan naturligvis gøres med en simpel farvekommando, men det er slet ikke nok. Helst skal du have et stort billede. For det første tager det sig meget bedre ud, for det andet tager det længere tid at hente, og sidst men ikke mindst kræver det en langt højere koncentration af læseren, især hvis farvevalget bevirker, at teksten bliver vanskelig at læse. Det kan desuden lade sig gøre også at lave baggrunden animeret, og det giver de samme fordele, som jeg har beskrevet i det næste afsnit.

  4. Animationer

    Du skal endelig sørge for, at der er godt med animerede giffer på din side. Hvis ikke du har det, så bliver browseren nemlig på et tidspunkt færdig med at opbygge siden, og det har den uheldige konsekvens, at stort set hele processortiden pludselig er til brugerens rådighed, så vedkommende måske endda får startet nye programmer, kikket på andre sider, ja man har endda set, at nogle kunne få skrevet ud på printer imens. Men et par velvalgte animationer binder CPU'en, og *VIPS* er læserne tvunget til kun at kikke på din side, især hvis de har en ikke alt for hurtig maskine. Desuden bliver det meget vanskeligere at blade væk fra din side, for musen og manøvreringen kræver jo også processorkraft.

  5. Farver

    Et område, som ikke må forsømmes, er farvevalget - især kombinationen af baggrundsfarve og tekstfarve bør bearbejdes omhyggeligt. Den tid, man bruger her, kommer rigeligt igen. En vis grundviden om farveskalaen er ikke at foragte, men man er heller ikke dårligt hjulpet med blot at give teksten en kontrastfarve til baggrunden. I nødstilfælde må man prøve sig frem, indtil et tilfredsstillende resultat er opnået. Sørg for, enten at farverne er så ens, at det er vanskeligt at skelne bogstaverne, eller også at teksten flimrer, så man får hovedpine af at læse den. Desværre kan man ikke altid stole på, at andre browsere er helt farvetro, så måske er resultatet hos læserne knapt så gyseligt, som i ens egen browser, men det er der ikke ret meget at gøre ved. En mulighed består dog i, at man abonnerer på en debatgruppe og beder folk 'kikke forbi' [1]. Når de så afgiver deres råd og kritik, kan man somme tider danne sig et indtryk af, hvordan man bedst justerer farverne, så de også bliver håbløse i andres browsere.

     

    [1] 'kikke forbi' er af en eller anden grund blevet kode for at 'kikke på ens side', til trods for, at man ikke vil se ret meget, hvis man skulle tage opfordringen alvorligt.


Enkle råd om hvordan man skriver indlæg i debatgrupperne (usenet)

Her er nogle ganske enkle råd om, hvordan man bedst klarer sig i debatgrupperne:

  1. Citater

    I debatgrupperne svarer man som regel på et indlæg. Det markerer man ved at citere noget af indlægget. Jo mere man citerer, jo større og mere imponerende bliver ens eget indlæg. Hvis man klipper ret meget væk af citaterne, kommer det let til at se ud, som om man ikke har ret meget at skulle have sagt. Det duer ikke. Det får de andre til at anvende en ubehageligt skarp tone, fordi de tror, man er en forsagt pivskid. Næh, lad bare hele citatet stå. Drys med let hånd et par kommentarer ind imellem for at tage luften ud af den kritik, der går på, at man ikke bruger citaterne til noget. Desuden tvinger det de andre til at læse det hele igen, fordi de tror, at der er en sammenhæng mellem ens kommentar og det citat, den står under. Du kan risikere, at enkelte protesterer imod den fremgangsmåde. Svaret er så enkelt, at det grænser til det overflødige: Citér hele protesten, og svar, at han ikke skal spille Kong Gulerod (eller noget lignende). Bliv ved med det. Indlæggene vokser støt i størrelse, og på et eller andet tidspunkt opgiver de andre uvægerligt. De vil jo helst have små indlæg, så du har fat i den lange ende (hehe).

  2. Krydspostede indlæg (crosspost, x-post)

    Debatgrupperne er opdelt efter emner. Ideen er sådan set meget god, men det er langt fra altid en logisk inddeling. Navnene bærer tydeligt præg af, at det er en lille flok fanatiske edb-nørder, der har siddet og bestemt det hele. Resultatet er naturligvis, at man aldrig kan være sikker på at finde sit publikum, når man sender et indlæg. Tag bare 'dk.edb' og 'dk.edb.internet' som eksempel. Hvordan i alverden skulle almindelige dødelige dog kunne finde ud af, om et spørgsmål hører til i den ene eller den anden gruppe. Eller hvad hvis Hr. Jensen med begejstring læser i 'dk.edb' uden overhovedet at opdage, at 'dk.edb.internet' også eksisterer? Det findes der heldigvis en nem løsning på. Hvis du er i gang med at skrive et indlæg, så er der i dit postprogram en boks, der hedder noget i retning af 'Newsgroups'. Der står normalt navnet på én gruppe [1], nemlig den, du er ved at læse. Klik med musen i den boks. Nu kan du tilføje alle de grupper, du vil. Sørg for at skrive så mange som muligt. Der skal bare være komma imellem [2]. Det er simpelt hen ikke til at vide på forhånd, hvem der læser de enkelte grupper, og tænk, hvis du ikke fik svar på dit spørgsmål, eller endnu værre, at du ikke kom af med det gamle lort, du skal have solgt. Det går ikke. Derfor skriv så mange grupper på som muligt, og du skal ikke være spor smålig med hensyn til, hvad de hedder. Er nettet måske ikke beregnet til at sætte folk i kontakt med hinanden, om jeg må spørge?

    [1] Hvis du er ved at svare på et indlæg, og fyren, der skrev det, er vaks, har han allerede skrevet temmelig mange debatgrupper på. Lad endelig være med at fjerne nogen af dem. Du blokerer jo den stakkels mands velmente forsøg på få klaret sit problem. Desuden er du vel ikke selv interesseret i, at andre skal klippe de gruppenavne væk, som du har siddet med møje og besvær og skrevet ind? Vær mod andre, som du ønsker, at de skal være mod dig selv, siger jeg altid.

    [2] Desværre er der nogle programmer, der kan sørge for, at indlægget kun bliver hentet én gang. Det findes der godt nok et middel imod: Du skal kopiere indlægget i mange eksemplarer og sende et til hver gruppe. Det er ret besværligt. I praksis giver metoden med komma et glimrende resultat i forhold til besværet. Men har man den fornødne energi, kan man altså forøge mængden af indlæg, der bliver modtaget, og det forøger selvfølgelig chancen for, at det bliver læst.

  3. Vedhæftede (attachede) filer

    Det kan tit være vanskeligt at beskrive et problem med ord, og uanset man har gjort sig den største umage og selv synes, det er blevet præcist, så viser det sig gang på gang, at de andre ikke fatter et klap. Derfor vælger jeg som regel at tage et billede og hæfte ved. Hvis det er et billede af din rustne bil, må du tage et fotografi og scanne det ind. Det er ikke så svært. Bagefter skal du bruge et af de utallige billedbehandlingsprogrammer, der findes. Mange af dem er gratis, men ellers er alle de gode blevet cracket. Skriv til mig, hvis du ikke kan finde dem selv (Hurra for nettet!). Det er en smal sag at fjerne rustpletter og rette buler ud - på billedet altså. Det ligner simpelt hen en fabriksny bil efter en halv times arbejde. Hvis du derimod har problemer med programmer, skal du tage et skærmdump (et 'fotografi' af skærmen). Der findes adskillige programmer, der kan hjælpe dig med det. Den funktion hedder som regel noget med 'grab'. Det er endnu nemmere, hvis du bruger Windows. Så behøver du kun at trykke 'Print Screen', så ligger billedet i udklipsholderen. Når billedet så er klar, skal du hæfte det sammen med dit indlæg. Kik efter en boks, der hedder noget i retning af 'Attach' eller 'Attachment'. I den skal du bare skrive navnet (med sti) på dit billede. Skidenemt. Der er da nogle programmører, der kan tænke. Nu kan alle de andre let og smertefrit se, præcis hvad det drejer sig om, når de læser dit indlæg. Hvis de har et smart program, skal de bare klikke en enkelt gang. Ellers kan de blive nødt til at lave en knapt så simpel operation, men ikke noget, som enhver ikke let kan finde ud af. Desværre vil du opleve den sædvanlige strøm af protester mod den slags. 'Det fylder', lyder det straks. Ja selvfølgelig fylder det. Det fylder en skærmfuld, og hvad så? Gør en tekstside måske ikke også det? Hvor er det dog en stadig kilde til ærgrelse, at et medie som nettet, der er skabt til ubesværet kommunikation, skal holdes nede på et primitivt stade af en flok halvhjerner, hvis mentale udvikling blev sat i stå, samme dag de kom på nettet. Jeg har allerede anvist én metode til at behandle disse brokkerøve. Hvis ikke det rækker, kan du se i teksten om HTML-koder (første afsnit), hvordan du fuldstændig tager luften ud af dem og gør dem til grin i de andres øjne.

  4. Signaturen (sig)

    Det er accepteret, at man bruger fire linier til sin hilsen og underskrift. Det skal du ikke tage dig af. Det ser jo ikke ud af noget, især ikke hvis linierne kun går til midten af skærmen. Start med en række stjerner eller andre tegn, der kan live lidt op i en grå hverdag. Derefter kan du anbringe din adresse, dit telefonnummer, dit mobilnummer, nummeret til din arbejdsplads, URLen til din hjemmeside (gerne flere - det er en smal sag at splitte selv en lille hjemmeside op i mange afdelinger) samt diverse forbehold overfor dine udtalelser. Den, med at det ikke er din arbejdsgivers mening, er ret brugt - spørg mig ikke hvorfor. Enhver idiot kan jo se, at man er sig selv og ikke sin arbejdsgiver, men det gør ingenting, for den er så almindelig, at du aldrig vil få vrøvl med den. Du kan også skrive noget med, at du ikke kan lide spam. Det fylder en grusom masse, og det er vældigt populært, selv hos dem, der ellers let hidser sig op over store indlæg. Din e-mailadresse skal heller ikke mangle, og i den kan du indsætte en næsten vilkårligt lang række bogstaver og så skrive en endnu længere forklaring om, at de bare skal fjernes igen. Det er ca. lige så populært som den med spam. Endelig må du ikke forsømme lejligheden til at citere nogle paragraffer. Der er så mange juridiske diskussioner på nettet, at der ikke er en kat, der vil gø af, at du medtager sådan en. De vil umiddelbart tro, at der er en dybere mening med det. Det er ikke særligt almindeligt, men jeg tror ikke, det giver nogen problemer alligevel. Som afslutning skal du mindst lave det samme som i starten, bare vendt på hovedet.

  5. HTML-koder

    Der er nu mulighed for at få koder med i sine indlæg. Der er indtil flere programmer, der har den feature, og det er virkelig noget, der rykker, når man skal imponere. Brug så mange af dem som overhovedet muligt. Det kan kun medvirke til at få de andres indlæg til at tage sig banale og ligegyldige ud. Desuden får du lejlighed til at skose de andre skribenter, hvis de brokker sig. Bare antyd, at de har langsomme computere og gamle programmer. Er der noget, der kan udløse foragt på internettet, er det nemlig den slags. Selv om de måske er rimeligt tilfredse med deres system, er der altid en lille orm, der gnaver og fortæller dem, at det hele kunne være hurtigere og flottere, og det skal du benytte dig af. Hvis diskussionen udvikler sig, bruger du bare den metode, jeg har beskrevet under 'Citater'. Endnu bedre er det, hvis de virkelig har gamle programmer. Så ser dit indlæg nemlig ud for dem omtrent som det her eksempel:

    <BODY BGCOLOR=ffffdc TEXT=000000 LINK=ff0000 VLINK=0000ff> <CENTER><I>Nu skal I bare h&oslash;re:</I></CENTER><P> I g&aring;r var jeg i byen for at h&oslash;re et band. Det<BR>var <I>v&aelig;ldig</I> godt, for lydmanden spillede ikke for h&oslash;jt og jeg kunne fint h&oslash;re det hele.<P>Men s&aring; kom ...

    Læg mærke til, hvor handicappede de er. Det er næsten ikke til at få hoved eller hale på det, så de har ikke en chance for at blande sig i diskussionen. Gør de det alligevel, er det en smal sag at jorde dem på grund af de misforståelser, som med usvigelig sikkerhed dukker op i deres indlæg.
    Nogle af programmerne gør det muligt at sende et indlæg både som klar tekst og som kodet tekst samtidigt. Det er et tveægget sværd. Ganske vist bliver indlæggene jo automatisk ret store, men på den anden side kan det læses i alle browsere, hvilket betyder, at alle kan deltage i diskussionen. På grund af størrelsen er det dog en metode, der kan anbefales, og selv om mange kan læse dit indlæg, vil koderne - eller evt. et lille ikon nede i hjørnet - minde dem om, at du har et mere avanceret program, end de selv.

  6. Killfiltre

    Heldigvis er mange nyere læseprogrammer udstyret med killfiltre. En del, der mister tålmodigheden med dig, vil benytte sig af dem, og det er ren jubel. Resultatet er nemlig, at deres program sørger for, at de slet ikke ser indlæg fra dig mere. Det gør derimod alle de andre. Nu kan du rigtigt svine dem til. De, der ikke bliver kritiseret, vil jo ikke reagere synderligt voldsomt, fordi det er en anden, det går ud over. For en sikkerheds skyld skal du dog lige lave et par tests, inden du ruller dig ud. Skriv af og til et forholdsvis almindeligt indlæg, som bare er placeret i en forkert gruppe. Det plejer jo at udløse protester. Når du så ser, at én af de faste 'protestanter' ikke brokker sige mere, så har du frit spil. Hvis du er lidt forsigtig, kan du lave en test mere, men så er det ellers bare om at gå i gang. Hvis de ikke kan lade være med omhyggeligt at forklare dig, hvorfor de meget mod deres vilje putter dig i et filter, bliver du naturligvis helt sikker i din sag. De vil sandsynligvis udpensle, hvor synd det er for dig, at du ikke mere kan modtage hjælp fra dem. Hæ! Det er værst for dem selv. De lider nemlig under, hvad jeg kalder et 'jesussyndrom'. De har en sygelig trang til at hjælpe andre. De vil argumentere med, at det 'gør verden bedre' og at 'vi har alle sammen brug for hjælp' og mere af samme skuffe. Pladder! Det er ren egoisme, omend på et ubevidst plan. De render rundt med en permanent dårlig samvittighed, og når de 'hjælper' en eller anden stakkel, så får de en (kortvarig, ganske vist) fornemmelse af at gøre nytte. Læg mærke til, at stort set ligegyldigt hvor mange der benytter sig af det på den mest åbenlyst dovne måde, så bliver de ved. Det forbavser mig hver gang, hvor stor deres trang er, og jeg har da efterhånden set det nogle gange.

  7. Kopi af indlæg i e-mail

    Hvis du ikke føler, at du har fået skovlen under en af de andre ved de hidtil nævnte metoder, er der en enkelt fidus mere, der somme tider kan gøre udslaget: Send altid en kopi af dine indlæg i e-mail til vedkommende. Det vil som regel resultere i dobbelt arbejde, fordi de skal svare både i e-mail og i debatgruppen. Under alle omstændigheder har de jo ekstra mas med at hente den større postmængde, og det tager immervæk også mere tid at kikke igennem, selv efter at de måske er holdt op med at besvare din e-mail. For at holde dem lidt i usikkerhed kan det være en fordel, at du af og til kun skriver i e-mail. Det vil også være en god idé at udnytte deres jesussyndrom. Forelæg dem et eller andet problem, som du på forhånd ved, de kan løse. Det får selv den mest indædte modstander til at gå i fælden. Deres modstand bliver svækket i en periode, fordi de er så begejstrede over, at de kunne være til nytte. Det bevirker selvfølgelig, at den tid, der går inden de lukker helt i, bliver væsentligt forlænget.


Hjælpsomhed i debatgrupperne

Før jeg selv fik skrevet en vejledning i hvordan man kan finde rundt i debatgrupperne, skrev Hektor en glimrende forklaring i et indlæg i dk.spil.computer fredag den 13. august 2004. Jeg har fået lov at gengive det her (men har foretaget enkelte sproglige rettelser):

> Jeg har et nogle spørgsmål vedr. GTA Vice City, men er ikke
> sikker på dette er den rigtige gruppe. Hører det til i
> first-person-shooter? Det er vel egentlig 3rd-person-shooter,
> men en sådan gruppe eksisterer vist ikke?

Reglerne er som følger:

Først skal du sikre dig at det er pc-udgaven du spiller, hvis ikke skal du nemlig fise over i dk.spil.computer.konsol (alternativt dk.spil.computer.konsol.bootchip hvis fejlen kan relateres til bootchippen). Ellers sviner vi dig til.

Nu skal du så nøje overveje hvor i spillet du har problemer:

Har du spørgsmål til dele af spillet hvor du befinder dig i bilen, skal du spørge her, men husk man her i gruppen kun hjælper dig så længe du befinder dig i bilen. Har du spørgsmål til missioner hvor det er nødvendig at stige ud af bilen (herunder skift af bil), betragtes spørgsmålet som et first/third-person-shooter, og du skal derfor stille spørgsmålet i gruppen dk.spil.computer.first-person-shooter, ellers sviner vi dig til. Bemærk iøvrigt at folk i gruppen dk.spil.computer.first-person-shooter modsat ikke besvarer spørgsmål hvor du sidder i bilen. Pas nu på ikke fejlagtigt at skrive dit indlæg i gruppen dk.spil.computer.first-person-shooter.unreal, denne gruppe er kun til Unreal-indlæg. De sviner dig helt sikkert til, så ved du det!

Har du problemer i den mission hvor du skal flyve i vandflyver, skal du henvende dig i dk.spil.computer.flysimulator. Husk igen at denne gruppe kun hjælper dig så længe du befinder dig i flyveren. En god huskeregel er at alt mellem start og landing hører til i denne gruppe. Missionen hvor du skal styre en fjernstyret helikopter rundt i en bygning for at plante bomber, hører til gengæld ikke til i denne gruppe hvor der som navnet antyder kun er tale om fly-simulatorer. Der findes desværre endnu ikke en dk.spil.computer.helikoptersimulator, så stil i dette tilfælde spørgsmålet i dk.spil.computer. Da man i denne gruppe sikkert betragter spørgsmål om helikoptere som dybt off-topic, svines du til og kan ligeså godt selv futte til dk.snak.mudderkast med det samme. Under alle omstændigheder bør du skrive 'helikopter' i emneoverskriften så alle os med modem ikke skal sidde og downloade 5-10 linier tekst forgæves.

En hovedregel er at kan du sidde bag rattet samtidig med du skyder (eksempelvis ud ad vinduet), er der tale om indlæg der hører til i dk.computer.spil.first-person-shooter. Problemer med køretøjer som scooter og motorcykel ligger desværre i en gråzone mellem almindelige spil og first-person-shooter, så her er der nok ingen hjælp at hente i debatgruppesammenhæng.

Ellers bør der ikke være problemer, spørgsmål til cut-scenes stilles i dk.kultur.film, dialog med andre spillere gennemgås i dk.fritid.rollespil (undgå her at nævne det har noget med computerspil at gøre, så sviner de dig til).

Kan du ikke gennemskue ovenstående og sidder uhjælpeligt fast i spillet, kan du ligeså godt sælge det. Dette gøres via gruppen dk.marked.privat.spil.computer (alternativt dk.marked.privat.spil.konsol, hvis du ikke har pc-versionen). Bemærk dog at der her er stor risiko for vi sviner dig til hvis ikke du har styr på markedsprisen, glemmer detaljer om manualer (så vi tror du er en pirat) osv.

Held og lykke med debatgrupperne, husk vi sidder rigtig mange som gerne vil hjælpe dig.

Mvh
Hektor


Ophavsret til teksterne

Ophavsret 1997 Bertel Lund Hansen:

Forskellige typer af HTML-forfattere
Hvordan man bedst muligt fastholder læsernes opmærksomhed
Enkle råd om hvordan man skriver indlæg i debatgrupperne

Ophavsret 2004 Hektor:

Hjælpsomhed i debatgrupperne


God fornøjelse, Bertel