Bertel Lund Hansens hjemmeside

Undgå spam

Hvem vil ikke gerne være fri for spam?

Her er to opskrifter

 
Metode 1 Få dig et alias, eller brug en gratis service til at få en ekstra e-mailadresse. Den bruger du i alle offentlige sammenhænge. Den ekstra adresse skal så bare skiftes ud en gang imellem når der kommer for meget spam til den.
Ved de fleste danske udbydere (alle?) kan man få en gratis opkobling med flere forskellige adresser tilknyttet.
Metode 2 Dit alias skal indeholde ordet "nospam". Det skal indgå i fornavnet. De fleste spammere piller nemlig automatisk ordet "nospam" ud af de adresser de samler op. Derved bliver adressen ugyldig, og du modtager næsten ikke noget spam. Metoden er afprøvet, og den virker.
Begge metoder Hvis metoderne skal være effektive, er du nødt til at skifte udbyder. Din adresse er nemlig sikkert allerede kompromitteret hvilket vil sige at den står i adskillige spammerlister. Når du har fået en ny e-mailadresse, må du aldrig bruge den rigtige offentligt. (Se dog noten)
 
E-mailadresser på nettet og privat Man bør have en e-mailadresse der virker når man skriver på nettet. Det står der i RFC1865. Hvis man skriver til mig privat, får man overhovedet ikke svar hvis jeg ikke blot kan trykke "Reply" uden at fedte med adressen. Som regel kikker jeg slet ikke efter det. Når jeg så får en fejlbesked retur, sletter jeg bare det hele og glemmer den sag.
 
Advarsel

Der er nogen der udskifter deres mailadresse med en opdigtet én. At man derved generer andre der vil svare en, er ens eget valg. Men hvis man benytter en andens domænenavn, kan man være årsag til at vedkommende får tonsvis af spam. Det kan man ikke tillade sig.

- Jamen, kan man så ikke bare slå domænet op og sikre sig at det ikke bliver brugt?

- Det hjælper ikke. Måske tages det i brug i morgen, og så kommer spammen tonsende med det vuns selv om domænet er splinternyt.

Der findes domænenavne der netop er reserveret til den slags. Man skal bare sørge for at det ender på ".invalid", så kan man ellers skrive lige hvad man lyster.