[Selv om kommareglerne nu er samlet i ét sæt, vil jeg bruge betegnelserne nyt og gammelt komma fordi det er nemmere. Nyt komma svarer til at man vælger startkomma fra.]
Er det ikke bagvendt at man skal undlade så mange kommaer?
Folk der er vant til at bruge det gamle komma, kan ikke umiddelbart overføre deres oplevelser til en kritik af det nye. Det er f.eks. ikke tilfældet at det nye kræver at man undlader kommaer. Man sætter bare kommaer der hvor de er nødvendige.
Det er lettere at læse en tekst hvor der er sat kommaer efter de gamle regler.
Det er også kun et problem der opleves af gammelkommatister - og så ofte kun når de specielt er opmærksomme på kommateringen. Der er ikke noget sært ved at det kræver lidt øvelse at vænne sig til noget nyt.
Der skal da være et komma der hvor der er en naturlig pause.
Ja - og det er et glimrende argument imod det gamle komma. Lad mig tage et eksempel:
Jeg ville ringe, hvis jeg vidste, hvad det selskab, vi rejste med, hed.
Prøv at holde pause ved alle kommaerne. Det bliver fuldstændig hakket i stykker.
| Jeg ville ringe |
| hvis jeg vidste |
| hvad det selskab |
| vi rejste med |
| hed. |
Der er kun én naturlig læsepause, og den falder efter "med".
| Jeg ville ringe hvis jeg vidste hvad det selskab vi rejste med |
| hed. |
Og et eksempel fra en sportskommentar på DR's hjemmeside:
Med den historik, det at grabbe sit board, har i moderne
snowboarding, synes jeg ikke, at man kan forklare den score, han fik.
| Med den historik |
| det at grabbe sit board |
| har i moderne snowboarding |
| synes jeg ikke |
| at man kan forklare den score |
| han fik. |
Og med den naturlige pause:
| Med den historik det at grabbe sit board har i moderne snowboarding |
| synes jeg ikke at man kan forklare den score han fik. |
Kan det passe, at det nye komma er til gavn for læseren?
Ja. Det er desværre ikke undersøgt så meget som jeg kunne ønske, men der er lavet en miniundersøgelse der viste at det nye komma på alle punkter var det gamle overlegent hvad læsevenlighed angår. Det er også pausekommaet overlegent, men på nogle punkter er de to lige gode.
Undersøgelsen blev lavet ved at man lavede et program der præsenterede en tekst på en skærm. Der blev hele tiden kun vist så meget tekst som der stod mellem to sætningstegn. Forsøgspersonen kunne så ved hjælp af mellemrumstasten skifte til næste tekststump. Man målte den tid hver stump blev vist. Personen kunne også blade tilbage hvilket også blev registreret.
Eksemplet brugt med det gamle komma ville altså blive delt op i fem bidder, mens det med det nye komma blev delt op i to.
De forsøgspersoner der læste med det nye komma, brugte kortere tid og havde færre tilbageslag end dem der læste med det gamle.
Referatet af undersøgelsen er desværre forsvundet.
Hvorfor skiftede du selv over til det nye?
Jeg satte før i tiden det gamle komma uden specielle problemer når jeg skrev. Da de nye regler kom allerførste gang, svor jeg at jeg ikke ville have noget med et nyt komma at gøre. Det gamle fungerede fint.
Jeg var lærer, og da der var gået et års tid, gik det op for mig at jeg faktisk havde pligt til at kende det nye komma, og desuden ville det være en fordel at kunne forklare hvorfor det var en dårlig idé at bruge det, så jeg besluttede mig for at jeg ville benytte det i en uge. Det burde være tid nok til at få det lært og til at få afklaret tvivlsspørgsmål. I løbet af den uge blev jeg så begejstret for det nye at jeg har brugt det lige siden. De steder hvor man ved det gamle kan komme i tvivl om hvor kommaet skal stå, skal der slet ikke være noget efter de nye regler.
Han kom længe efter at jeg var kørt.
Komma foran "længe", "efter" eller "at"?
Og man skal ikke glemme det vigtigste forhold: Der var ingen der kunne finde ud af at sætte det gamle komma korrekt. Jo bevares, der var jo nogle få, men det var et mindretal. Sådan er det stadig.
Hvis det gamle komma havde fungeret tilfredsstillende, havde ingen gidet pille ved reglerne.
Derudover er der den tekniske fordel ved de nye regler at idiotkommaerne forsvinder. Der er ingen grund til at lære folk at sætte komma foran "at" og "der", for det skal der sjældent være.
Kræver det mindre grammatisk forståelse at sætte det nye komma?
Nej, hvad det angår, er der ingen forskel på de to kommaregler. Det er således meget misvisende at kalde det gamle komma for "det grammatiske komma" hvilket der har været nogle der har gjort.
Kan man ikke ret nemt sætte det gamle komma rigtigt ved at bruge kryds og bolle-metoden?
Se dig omkring. Det gamle komma har eksisteret i hvert fald i 100 år, og i al den tid har ihærdige skolelærere kæmpet med 'bare' at lære ungerne kryds og bolle-metoden. Det er ikke lykkedes.
Det nye komma er lettere at sætte end det gamle, jf. eksemplet med tre mulige placeringer. Desuden kommer man af med idiotkommaerne. Nogle lærere har forsøgt at få eleverne til at sætte en hel del rigtige kommaer ved at give dem en regel om komma foran "at" og "der". Jeg tror ikke at der er nogen af dem der har sagt at der altid skal være komma de steder (det skal der jo ikke). Sådan er der blot en del der har opfattet det, og så får man sætninger som:
Han bad hende om, at vente.
Du må ikke parkere bilen, der.
Er der ikke nogle betydningsnuancer der går tabt når man bruger det nye komma? - Eksempel:
Han hvilede sig, lidt inden gæsterne kom.
Han hvilede sig lidt, inden gæsterne kom.
Det er meget godt - men mon der er ret mange der opfatter den forskel når de læser teksten i sammenhæng? Det tror jeg ikke. Det er naturligvis rigtigt at sætningen er (lidt - meget lidt) dobbelttydig uden komma, men det er jo ikke et praktisk problem. Og man kan ikke høre kommaerne når folk taler.
En forskel der ikke findes i talesproget, lever ikke ret længe i skriftsproget - hvis den nogensinde har fandtes.
PS. Kommaer er slet ikke så vigtige som man skulle tro når man ser på den energi debatten om dem kan udløse.